Til ære for nye elever vil jeg kort præsentere mig selv:
jeg hedder Sanne Stahnke, og er uddannet balletdanser på bl.a. Det kongelige Teater og School of American Ballet.
Min karriere har hovedsagligt været i udlandet, bl.a. Dutch National Ballet i Amsterdam, og på Städische Bühnen i Frankfurt.
Jeg var solist på Theater und Philharmonie i Essen og på Malmö Stadsteater, og de sidste år af min ballet-karriere har jeg været på Pantomime Teatret i Tivoli.
Samtidig har jeg sideløbende undervist i ballet på alle niveauer.
 



Juniorkompagniet

Tiden er inde til at eliteholdet får et officielt navn når det er ude at optræde. Da vi i 2008 var i Bhutan legede vi lidt med navnet ”Hellerup Klassiske Balletskoles Juniorkompagni” - i daglig tale, Juniorkompagniet.
Når vi er i udlandet hedder vi dog Hellerup Classical Ballet Junior Company.
Selve Juniorkompagniet vil bestå af udvalgte elever fra eliteholdet, og afhængigt af forestilling og arrangement vil det være forskelligt hvem som deltager fra gang til gang. Der vil også være tilfælde hvor der vil blive hentet elever fra andre hold, hvis det er nødvendigt.

Juniorkompagniet var som nævnt i 2008 i Bhutan hvor vi opførte en balletforestilling i Bhutan, i forbindelse med kroningen af Bhutans 5. konge, samt hundredåret for monarki og demokrati i landet. Se billeder fra turen her.

Udover Juniorkompagniet er skolens andre hold ofte ude at optræde, f.eks. på skoler, plejehjem, TV og udendørs arrangementer.
Vi har bl.a. deltaget i H.C. Andersen Festivalen i Odense 2005, optrådt på Ordrupgaard, i Sommer Summarum, Bubber og sidst, i Isas Stepz.


H.C. Andersen Festival 2005
H. C. Andersen Festival Odense 2005
Sommer Summarum
Sommer Summarum


Edogawa Ballet Festival

I marts 2010 drager Juniorkompagniet til Tokyo hvor vi er inviteret til at opføre to forestillinger ved The 2010 Edogawa Ballet Festival.
Vi glæder os meget til turen og er i fuld gang med træning og prøver.


Edogawa 1
Edogawa Koncertsalen
Edogawa 2
Haven bagved Koncertsalen